Jobs

PE CO2 Lager Carbon Destroyer 037

Har du spørgsmål?

IT supporter web DK

IT-supporter

Esbjerg Havn søger en IT-supporter, der vil være med til at sikre en stabil og sikker drift på en moderne erhvervshavn.

Som IT-supporter bliver du en del af den daglige drift og support af Esbjerg Havns IT-miljø. Du bliver tilknyttet afdelingen Sikkerhed og Teknologi som en del af IT-teamet og kommer til at arbejde tæt sammen med eksterne leverandører og brugere på tværs af havnen. Stillingen omfatter både kontorarbejde og praktiske opgaver rundt omkring på havnens område.

Opgaverne er alsidige og af både teknisk og administrativ karakter. Du kommer blandt andet til at arbejde med:

  • Helpdesk og brugersupport til medarbejdere på tværs af Esbjerg Havn
  • Installation, konfiguration og vedligeholdelse af pc’er, mobile enheder og IT-udstyr
  • Fejlfinding på hardware, software, netværk og kommunikationsudstyr
  • Support og vedligeholdelse af tekniske systemer og udstyr på havneområdet
  • Bidrage til sikker drift af IT- og OT-infrastrukturen
  • Identifikation og håndtering af IT-sikkerhedshændelser

Kvalifikationer

Vi søger en serviceminded og samarbejdsorienteret person, der kan bidrage med moderne og kreative løsninger på problemstillinger og hjælpe kolleger med at nå deres IT-mæssige mål. Du skal have lyst til at udvikle en bred vifte af kompetencer i et stort digitalt og geografisk miljø.

Derudover forventer vi, at du har:

  • Relevant IT-uddannelse eller tilsvarende praktisk erfaring
  • Erfaring med eller god forståelse for Helpdesk/IT-support
  • Grundlæggende kendskab til netværk, TCP/IP, switches, Wi-Fi mv.
  • Erfaring med Microsoft-miljøer og Microsoft 365
  • Gode engelskkundskaber
  • Mulighed for at blive sikkerhedsgodkendt

Det er en fordel, hvis du har relevante certificeringer, eksempelvis CompTIA A+ eller tilsvarende.

Vi tilbyder

  • Mulighed for at gøre en forskel i jobbet
  • En spændende og udfordrende hverdag
  • Gode kolleger og et godt arbejdsmiljø
  • Attraktive medarbejderfordele
  • Løn i henhold til overenskomst
  • Fastansættelse i fuldtidsstilling
    Et lavere timetal kan aftales

Praktiske oplysninger

  • Ansøgning mærket ”IT Supporter” sendes til job@portesbjerg.dk
  • Ansøgningsfrist: 30. november 2026
  • Der afholdes ansættelsessamtaler løbende
  • Ttiltrædelse: Efter aftale
  • Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte It-ansvarlig Tommy Gade på tlf. 21 12 22 10 (direkte)